Handelsbetingelser

Disse forretningsbetingelser gælder ved indgåelse af aftale om køb af ydelser og produkter fra

LouiseRostgaard, ejer af Move & Mind Studio, cvr-nummer 36304995, Byvej 9b, Meløse, 3320 Skævinge. mail@louiserostgaard.dk

Aflysning, reklamations- og fortrydelsesret samt opsigelse af medlemskaber

Deltagelse på bevægelseshold

Deltagelse på hold bookes og betales via et online bookingsystem på hjemmesiden, som viderefører til www.app.louiserostgaard.dk – hosted af HeyMarvelous.

Der købes et klip eller klippekort, som kan benyttes til et hold – et klip gælder i 60 dage, 5 turs klippekort i ½ år og 10 turs klippekort i 1 år. Betalingen trækkes på kortet ved booking.

Der findes separate klip og klippekort til hold i Move & Mind Studio og livestream hold. Klip til studiehold kan godt benyttes på livestream, men livestream klip kan ikke benyttes i studiet.

Ønskes deltagelse på et hold annulleret, kan det ske i bookingsystemet op til 24 timer før et hold starter, og klippet tilbageføres og kan benyttes til et andet hold.

Afbud mindre end 24 timer før refunderes ikke. Du kan dog give din plads til en anden ved at kontakte Move & Mind Studio på mail@louiserostgaard.dk eller 22 48 66 67.

Aflysning af hold

Planlagte hold kan aflyses ved sygdom hos underviseren eller hvis der er for få deltagere på et hold. Også livestream hold kan aflyses ved for få deltagere. I tilfælde af aflysning vil deltagere modtage en sms eller email om aflysningen senest kl. 12 på dagen for holdet (hvis der er tale om et aftenhold). Hvis der er tale om et morgen/formiddagshold vil aflysningen finde sted så hurtigt som muligt.

Ved aflysning af et hold i studiet sættes dit klip tilbage på kundens konto. Ved aflysning af livestream hold vil der blive en optagelse af et hold gjort tilgængelig på holdets side, der kan ses i 3 dage.

Klippekort

Klippekort kan købes via online app’en. Kun ved booking via bookingsystemet kan klippekort benyttes.

Deltageren skal melde afbud senest 24 timer før et hold, ellers benyttes klippet. Dette gælder både ved hold i studiet og livestream hold.

Et klippekort gælder i 1 år ved 10 klip og ½ år ved 5 klip og kan ikke refunderes. Klippekortet kan dog overdrages til en anden, og du skal kontakte Move & Mind, der vil sørge for dette. Den pågældende skal være oprettet i online bookingsystemet for, at det kan lade sig gøre.

Det er også muligt at tildele et klip til en anden deltager. Her skal Move & Mind Studio kontaktes og vil varetage dette. Begge deltagere skal være oprettet i bookingsystemet ved brug af denne mulighed.

Elektroniske produkter og medlemskaber

Der er ikke fortrydelsesret på elektroniske produkter som online forløb og medlemskaber.

Opsigelse af medlemskab skal ske senest 2 dage før fornyelse. Dette sker på www.app.louiserostgaard.dk under ‘Mine Indstillinger’ i øverste højre og herefter ‘Subscriptions’. Du skal være logget ind for at kunne opsige medlemskabet.

Midlertidig pause i medlemskabet er muligt. Kontakt Move & Mind Studio.

Kurser, workshops og foredrag

Når billetten til et arrangement ført er købt, er det ikke muligt at få pengene retur. Dette gælder både ved online webinarer og foredrag via Zoom og arrangementer i klinikken og studiet. Du må gerne overdrage din billet til en anden. LouiseRostgaard skal modtage en email omkring dette senest 24 timer før arrangementet.

Aflysning

Move & Mind forbeholder sig retten til at aflyse hold, kurser, workshops og forløb ved for få tilmeldinger eller ved sygdom. Det vil i tilfælde af aflysning være muligt at flytte sin tilmelding til et andet hold/kursus/foredrag med ledige pladser, alternativt at få klippet retur for hold eller pengene retur for kurser og workshops. Ved forløb vil der være en erstatningsgang. Move & Mind kontakter de tilmeldte pr. telefon eller e-mail ved ændringer. Move & Mind kan ikke garantere, at aflyste kurser oprettes på et senere tidspunkt

Fysiske produkter

Salg af fysiske produkter foregår via webshoppen eller i Move & Mind Studio.

Fysiske produkter har 14 dages returret samt 2 års reklamationsret, og køber afholder selv afgifter i forbindelse med eventuel forsendelse af det købte produkt. Produkter af mærket Simple Days skal ved reklamation sendes tilbage til forhandleren, og det er udelukkende denne, der afgør, om der er tale om reklamationsfejl eller skade pga. forkert benyttelse.

Levering

Varer leverer kun inden for Danmark. Leveringstiden for din ordre er normalt 2-5 hverdage. Ved bestilling i weekend og helligdage sendes varen afsted første hverdag.

Skulle der i særlige tilfælde være forlænget leveringstid, gives besked på mail.

Varer leveres med DAO og PostNord med mindre andet aftales. Varer leveres til privatadresser i Danmark eller udleveringssteder defineret af DAO og PostNord – dog ikke Færøerne og Grønland.

Betalingen af ordren bliver først trukket fra din konto, når varen afsendes medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre

Priser

Alle priser er i danske kroner

Betaling

Betaling i Move & Mind Shoppen

Betaling for køb af fysiske produkter via webshoppen sker via betalingsløsningen Shipmondo. Shipmondo har indløseren Shipmondo Worldline

Der kan betales med visa-kort, Visa dankort og Mastercard.

Ved bestilling skal du indtaste dit kortnummer, kortets udløbsdato og kortets kontrolcifre.

Betaling via www.app.louiserostgaard.dk

Køb af klip, klippekort, deltagelse på workshops og online produkter sker via LouiseRostgaards app www.app.louiserostgaard.dk, der er hosted af Heymarvelous.com. Betaling foregår med Heymarvelous som gateway og med Stripe som betalingsindløser.

Der kan betales med visa-kort, Visa dankort og Mastercard.

Ved bestilling skal du indtaste dit kortnummer, kortets udløbsdato og kortets kontrolcifre

Betaling i studiet

Der kan ved betaling i studiet udstedes faktura, hvor der ligeledes kan betales via bankoverførsel og mobilepay – gælder dog ikke medlemskaber. Kontakt Move & Mind Studio for yderligere informationer.

Mobilepay betaling sker til nummer 996688

Sikkerhed

Stripe

www.app.louiserostgaard.dk hostes hos HeyMarvelous. HeyMarvelous benytter sig af Stripe som gateway og indløser, og det hele kører igennem en sikker forbindelse (SSL). SSL krypterer information mellem en internet-browser (kortindehaveren) og en internet-server (forretningen). Det betyder, at de oplysninger, der overføres ved betaling med dit kort, beskyttes under overførslen fra din computer videre til os. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL almindeligt udbredt og betragtes som en meget sikker løsning.

Shipmondo Payments

Shipmondo Payments er en betalingsløsning med en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger, hvilket betyder at forbindelsen er helt sikker.

Rettigheder og copyright

Alle rettigheder til kurser, workshops, forløb og events samt digitale produkter tilhører Move & Mind Studio v/ LouiseRostgaard

LouiseRostgaard – hvor krop og sjæl mødes

Kl. diætist og Psykoterapeut MPF

Ejer af Move & Mind Studio – pilates, yoga og mindfulness


CVR: 36304995
Byvej 9B, Meløse
3320 Skævinge

Tlf: 22486667

moveandmind@louiserostgaard.dk

Indkøbskurv
Scroll to Top