Om studiet

Move & Mind Studio ligger i skønne Meløse kun 10 min. fra Hillerød og tæt på både Frederiksværk, Frederikssund og Helsinge.

Studiet ligger i den gamle smedje, og annekset, der var smedens gamle værksted, er blevet renoveret til yogasal af de forrige ejere. Det indeholder varmepaneler, så det også kan fungere ved op til 40 grader.

Det er en lækker og lys sal med to vægge med spejle og højt til loftet. Der er mulighed for at trække gardiner for spejlene, så du som deltager ikke forstyrres af spejlet og i stedet virkelig kan mærke, hvad der er godt for din krop. Dette er særligt godt til dig, der er igang med at lære at være i din krop og ikke kun dømme den på dens udseende, og det er godt for dig, der er vant til at træne for at trimme dit udseende, men hvor du ikke nødvendigvis har lært at mærke, hvad der er godt for din krop.

Det styrker med andre ord din interoceptive sans, som er den sans, der handler om at sanse din krops indre tilstand.

Hvad er der i studiet?

Studiet har plads til op til 11 deltagere. Der er flere forskellige redskaber, der kan benyttes på timerne:

  • måtter
  • tæpper
  • yogapøller/boulster
  • yogablokke
  • yogastroppe
  • foamrollere
  • redondobolde
  • massagebolde
  • øjenpuder
  • tyngdepuder (1,2 kg)
  • minimåtter til ekstra beskyttelse af fx knæ

Du er selvfølgelig meget velkommen til at medbringe din egen måtte eller et håndklæde til at lægge over måtten. Jeg rengør måtterne jævnligt.

Der er også altid vand og te stillet klar, så du kan få lidt at drikke efter timen.

Der er fine toiletforhold. Du skal dog komme omklædt, da der ikke er omklædningsfaciliteter i studiet.

For at komme til studiet skal du igennem min diæsti- og terapi klinik, hvor du også kan lægge tøj og sko. Du skal have skoene af, når du går ind i klinikken for at skåne gulvet.

Mobiltelefon og smartwatch skal være på lydløs under timen (lydløs = også uden vibration) og ligges i klinikken. Dette er selvfølgelig for, at alle får en god oplevelse ❤️

Du skal ind gennem haven  til venstre for huset, og der er et lækkert lille udendørs venteværelse. Du møder muligvis vores to nysgerrige katte på vejen ind.

Indkøbskurv
Scroll to Top