Velkommen til selvforkælelse, træning og ro med pilates, yoga og yinyoga
– i studiet eller derhjemme
I den gamle Smedje i Meløse kun 10 minutter fra Hillerød ligger Move & Mind Studio. Det ligger i smedens gamle værksted fra 1850, og her får du et unikt åndehul med plads til dig. Du guides i nænsom og effektiv træning fra pilates og yoga, og du kan lande efter en lang arbejdsdag gennem vejrtrækningsøvelser, afspænding og mindfulness.
Du kan deltage på holdene i studiet, du kan være med på livestreamede hold eller benytte dig af online videobiblioteket hjemme i din stue og lære mere via online forløbene.
Om du er med i studiet eller hjemmefra er min mission, at du vil opleve øget kropsbevidsthed, øget velvære og mere ro i din hverdag. Og at du vil opleve, at du får mindre stress og ondt i kroppen.
I Move & Mind Studio er der plads til hele dig – med den krop du har, i den form du er i, og med den tilstand, du er i, når du kommer. Og har du skader, er du også velkommen ( se ‘Praktiske oplysninger‘).
Du kan deltage via klip og klippekort – både i studiet og online. Pr. 1. januar kommer der også to medlemskaber i studiet. Du kan læse mere her).
Move & Mind Studio ligger i forlængelse af min klinik, hvor jeg også arbejder som diætist- og psykoterapeut, og også i klinikken brænder jeg for at skabe større forbindelse mellem krop, sind og sjæl.

Holdplan og booking
-
Yoga pølle500,00 kr. -
Yogamåtte675,00 kr. -
Læderrem til yogamåtten395,00 kr. -
Yogasokker199,00 kr.









