alle online forløb har du gratis adgang til via online medlemskabet all in

Intro til SLOW

din vej til ro og balance gennem yinyoga, mindfulness og selfcompassion

Intro forløbet her er meget mere end blot en introduktion til yinyoga. For de særlige SLOW hold i Move & Mind Studio kombinerer yinyoga med mindfulness og selfcompassion, så du får kærlige redskaber og dybe indsigter i dig selv samt et smidigt bindevæv og et roligere nervesystem.

Og du kan både bruge forløbet som et intro-forløb og som ressourcer, du benytter igen og igen for at gå dybere med dig selv og din egen praksis.

Hvem er forløbet til?
Dette forløb er skabt til dig, der
– ønsker at dykke dybere ned i yinyogaens verden og udforske, hvordan mindfulness og selfcompassion kan hjælpe dig med at finde ro, styrke og balance i en travl hverdag
– står midt i en livsomvæltende situation eller ønsker at bryde gamle mønstre og skabe en ny, stærkere forbindelse til dig selv
– er i gang med mere selvudvikling og fordybelse, og gerne vil have forbindelse mellem hoved, krop og sjæl
– er på vej ud af stress, angst eller depression og har brug for støtte, redskaber og en hjælpende hånd

Hvad består forløbet af?
Med 5 sessioner på hver 1 time får du tid og rum til at udforske følgende temaer:

Nærvær: Forbind dig med øjeblikket og skab en dybere og kærligere kontakt til dig selv.
Ro på tankerne: Lær at give slip på tankemylder – og find din kerne af ro under dine tanker.
Selvomsorg: Styrk din evne til at passe på dig selv med blidhed og forståelse.
Taknemmelighed: Oplev glæden ved at være til stede og værdsætte livets små øjeblikke.
Nære dig selv: Bliv støttet til at måtte nære dig selv og minimere den stress, du ubevidst udsætter dig selv for

Du får med det samme efter køb adgang til alle 5 sessioner, så du kan benytte dem, når du vil. Du anbefales dog at tage dem i rækkefølge, da nogle af redskaberne bygger ovenpå hinanden.

Prisen? Kun 399 kr.

Hvad er SLOW?
SLOW er Move & Mind Studios yinyoga hold. Louise kombinerer sin viden og erfaring fra yoga med sin uddannelse som psykoterapeut og har skabt holdene SLOW, der kombinerer yinyoga med mindfulness og selfcompassion.
Du introduceres altså for yinyoga, som er blide stræk, som du holder i 2-5 minutter. Strækkene har som formål at strække fascierne, altså kroppens bindevæv, så det smidiggøres igen. Yinyoga arbejder også med vejrtrækningen og den dybe ro, der kommer, når tempoet sænkes.

Louise har skabt disse særlige hold, hvor du får redskaber til at forholde dig til dine tanker, din krop og dine følelser ud fra de særlige opmærksomhedsteknikker i mindfulness, og du støttes til at finde de blide øjne imod dig selv. De samme øjne som du helt sikkert ser på andre med.

alle online forløb har du gratis adgang til via online medlemskabet all in

Indkøbskurv
Scroll to Top