Hænder på fødderne i slutningen af timen

Se Facebook videoen her

Jeg elsker at lægge mine hænder på deltagernes fødder i slutningen af en time \"🤲\"

En deltager spurgte mig forleden, om jeg gjorde det på grund af noget særligt – om jeg fx healede dem. Og det fik mig til at få lyst til at sætte ord på, hvorfor jeg gør det.

Først og fremmest ønsker jeg for mine deltagere, at de kan få et rum, hvor de kan slappe fuldstændig af. Og falde helt ind i sig selv.

Og jeg ved, at

  • berøring hjælper
  • berøring beroliger
  • berøring er omsorg
  • berøring er en måde at aktivere den del af vores nervesystem, der hjælper til ro og afslapning.

Berøring kan altså give tryghed

Derudover har jeg min egen lille proces, når deltagerne ligger i hvilestilling. Jeg åbner mit hjerte for, at de må have det godt, at de må få, hvad de netop har brug for lige nu.

Jeg er ikke healer eller har taget uddannelse i healing, men det er min egen lille bøn eller intention for deltagerne. Sendt i kærlighed.

Om det bliver kanaliseret ned i deres fødder, ved jeg ikke, men det sendes fra mit hjerte til deltagerne

Hvad tænker du om at få holdt om dine fødder, hænder der blidt glider over din ryg eller langs dine skuldre?

Og hvis du selv er instruktør; bruger du dine hænder som del af undervisningen – og hvordan og hvorfor?

Kærlig hilsen
Louise

Indkøbskurv
Scroll to Top